Pouls LSD-trip i Carmen Curlers: Sådan gik det til i virkeligheden

I "Carmen Curlers" bliver Poul depressiv og indlagt på et nervesanatorie.

Her bliver han behandlet med LSD – og er den historie mon autentisk?

Mette Heeno, der er forfatter på serien forklarer i DR's podcast "Carmen Curlers – En ekstra krølle":

– Det er en sidehistorie, der ikke er autentisk. Men der var mænd, der ikke levede op til idealerne dengang. Det var oplagt at lade Poul afspejle det.

– Jeg undersøgte, hvad der ville ske dengang, hvis man fik en svær depression. En af mulighederne var at blive behandlet med LSD, fortæller hun.

Det udmunder sig i, at Poul får et voldsomt LSD-trip.

Mette og de andre på optagelserne var i tvivl om, hvordan de lige skulle illustrere det.

Derfor blev der bygget et rum, der er lavet i et studie til kun at skulle filme Pouls LSD-trips – blandt andet så det kunne regne i rummet.

Realistisk behandling

I podcasten er der også besøg af journalist og forfatter Alex Frank Larsen.

Han modtog i 1986 Cavlingprisen for sin vedholdende dækning af den LSD-behandling, som blev brugt som medicinsk behandling i 1960’erne.

– Man troede, at LSD kunne alt! siger han og fortsætter:

– De troede, at det, vi har i underbevidstheden, kommer frem, og at det stoppede der, hvor man har traumer fra barndommen, og så troede man, at hjernen kunne reparere sig selv. Det var så forfærdeligt. De droppede enhver for forberedelse for patienten og enhver form for efterbehandling og psykoterapi – det var forbrydelsen i det her.

Han vurderer, at Pouls behandling er realistisk.

– Den tilstand, han er i, kunne man sagtens få LSD for på Frederiksberg Hospital. Der var 8-9 steder i Danmark, hvor man kunne få LSD, for eksempel på Rigshospitalet, der havde 10 patienter på LSD. På Frederiksberg Hospital havde man 400! Overlægen var maniodepressiv, og i perioder troede han, at han var ved at vinde en nobelpris ved at påvise, at LSD kunne kurere folk i sig selv uden psykoterapi. Han brugte 400 patienter til at bevise det.

Fatale konsekvenser

Ingen råbte vagt i gevær.

– Han var en modelæge – en damptromle – og dem, der hjalp ham, sagde, at man ikke kunne gå imod ham. Han var en naturkraft, fortæller Alex Frank Larsen og tilføjer, at det havde fatale konsekvenser:

– Nogle af dem, der fik det, troede, de skulle då, og de blev fikseret i den dødsoplevelse. Og kom aldrig ud af den igen.