Puk Damsgård: Gudskelov er jeg bange

Puk Damsgård

Puk Damsgård

Foto: AOP
I tre år har Puk Damsgård været DR’s faste mellemøstkorrespondent, der betyder at det er hende, der rapporterer hjem fra krigszonerne.

Selv kalder hun det verdens bedste arbejde, men understreger også at hun også er bange

Puk Damsgård har i de sidste tre år været DR’s faste mellemøstkorrespondent. Og med den titel følger krig, bombardementer, død og ødelæggelse. Selv siger hun, at hun fik sin ilddåb, da hun dækkede krigen i Syrien, hvor hun blev nødt til at rejse illegalt ind i landet. Og nu er det krigen mellem Israel og Gaza, der bliver dækket af Puk Damsgård.

Er du aldrig bange?

- Jo, det har jeg været mange gange. Og gudskelov er jeg bange. For hvis jeg ikke også var det, ville jeg være et meget mærkeligt menneske. Jeg bliver nødt til at være i det som det menneske, jeg er, så jeg er modtagelig for den slags indtryk og følelser, som så voldsomme oplevelser giver. Hvis jeg ikke var modtagelig længere, ved jeg ikke, hvad jeg ville rapportere hjem, og så skulle jeg se at finde mig et andet arbejde, siger hun til SØNDAG.

Et kæmpe netværk

Og det kan være svært at forstå for os, der ”bare” har et almindeligt job herhjemme uden risiko for bombardementer, hvordan lever man med frygten for kidnapning, når man godt ved, at dygtige udenlandske kolleger er blevet kidnappet, og nogle også er blevet dræbt.

- Jeg er ingen helt. Jeg er, som jeg siger, et ganske almindeligt menneske, som på ingen måde vil dø eller kidnappes eller udsættes for unødig fare på mit arbejde. Jeg rejser ikke med hovedet under armen. Jeg tager aldrig derhen, hvor kidnapningsrisikoen er særlig høj. Og det kan man godt følge med i, ja. Vi er et kæmpe netværk, der ved, hvad der foregår, og hvordan situationen er i de forskellige områder af landet, og vi hjælper hinanden med informationer på kryds og tværs af medier og nationaliteter, forklarer Puk Damsgård.

Læs også:

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden