12. jan. 2014
Af Malan Joensen

Remee til Chaimae: Hvor er du dejlig

Remee, Lina Rafn, Thomas Blachman og Eva Harlou i "X Factor".
Remee, Lina Rafn, Thomas Blachman og Eva Harlou i "X Factor".
Foto: Birger Storm.
"X Factor"-dommeren blev rigtig glad, da anlægsgartneren Chaimae dukkede op til audition.

I de første programmer i denne sæson af ”X Factor” har der til tider været langt mellem de musikalske snapse blandt de, der er mødt op til audition.

I programmet i fredags viste det sig dog, at der blandt deltagerne også er meget talentfulde typer.

En af dem er anlægsgartneren Chaimae, 24 år og fra Albertslund.

Remee blev rørt

Hun slog i den grad benene væk under dommerne:

- Når man sidder her så mange dage, er det nogle gange det værste, at høre en ny stemme. Og så kommer der én som dig, der bare er svaret på, hvorfor det her format overhovedet eksisterer! sagde Remee blandt andet, ifølge DR, efter at have lyttet til Chaimaes version af Rihanna-hittet ”Diamonds”.

- Kæft hvor er du dejlig! Tænk at kunne tilføre noget til en sang, der er så gennemsmadret, udbrød en rørt Remee, der godt kunne tænke sig at høre Chaimae synge i tre dage.

Læs mere om: