25. nov. 2023
Af Caroline Andersen

Rørt til tårer: Nu er vinderen af Den store bagedyst fundet

Den store bagedyst
Se alle billederne bagom Den store bagedyst.
Foto: DR
Det blev Terese Sau Hansen, der kunne løfte trofæet som vinderen af "Den store bagedyst" 2023.

Efter et program med fart over feltet, var det Terese Sau Hansen, der kunne kalde sig vinderen af "Den store bagedyst".

Terese gjorde et stort indtryk på dommerne, da hun kunne præsentere sin kreative og kunstneriske kage, der var inspireret af kunstneren Michael Kvium, som sit sidste mesterværk i bagekonkurrencen.

Da værten Timm Vladimir kunne afsløre, at det var Terese, der var årets vinder, så brød den 28-årige horsensianer straks ud i tårer.

– Jeg tager en kæmpe tro på mig selv med videre fra "Den store bagedyst", jeg tager de bedste venner med, den fedeste oplevelse og et akryltrofæ, fortæller Terese Sau Hansen efter hun er blevet kåret til årets vinder i bagekonkurrencen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-24/5-foto-dr-c-carsten-mol-carsten-mol-photography.jpg
Terese Sau, vinderen af "Den store bagedyst" 2023.
Foto: DR/ Carsten Mol

Læs mere om: