Så du Nikolaj Hübbe i Julefeber? Det var hylende morsomt

Nikolaj Hübbe.

Nikolaj Hübbe.

Foto: Lars H. Laursen
”Vild med dans”-dommeren Nikolaj Hübbe morede sig med at spille over for Peter Frödin i en lille scene i ”Julefeber” på DR1.

Hvis du så det 20. afsnit af ”Julefeber” på DR1, så lagde du måske mærke til et kendt ansigt fra ”Vild med dans”. Dansedommeren Nikolaj Hübbe spillede nemlig en lille rolle.

Han har siden 2008 været balletmester på Det Kongelige Teater, og derfor var det også oplagt, at han skulle medvirke i DR’s julekalender ”Julefeber”, som netop foregår på teateret.

I julekalenderen er det hans gode ven Peter Frödin, som spiller balletmester, og de medvirker i en scene sammen, hvor Nikolaj Hübbe har rollen som censor.

Frödin er hylende morsom

- Det var så sjovt. Det var en lillebitte optræden, som vi filmede på en dag. Der var nogle scener, hvor Peter sad ved siden af mig og skulle rejse sig op for at gå. Han er jo halvt nisse og halvt menneske, så han havde en masse underlige tics, fortæller Nikolaj Hübbe til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

TILBUD PÅ BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

- Peter er hylende morsom, og derfor måtte jeg nærmest sidde og bide mig i tungen!

53-årige Nikolaj Hübbe fandt dog på et trick, så han ikke konstant ødelagde optagelserne ved at bryde ud i grin.

Foto: Eddie Klint/DR

Fandt på et trick

- Peter var simpelthen så morsom, at jeg var nødt til at sidde og stikke en papirclips ind i hånden på mig selv, når kameraet rullede, fordi så kunne jeg holde grinet inde i mig selv. Jeg kunne jo ikke bare sidde og grine hele tiden!, lyder det fra balletmesteren, som morede sig med at spille sammen med Frödin.

- Jeg har kendt Peter i mange år, og da han fik rollen, ringede han til mig, og så snakkede vi i lang tid. Han ville gerne have en hel masse baggrundsting at vide.

”Julefeber” sendes hver dag kl. 19.30 på DR1. Nikolaj Hübbe var med i afsnittet den 20. december.  

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden