Sådan kommer Bedrag videre i sæson tre

Thomas Bo Larsen, Natalie Madueno, Esben Smed
Det kan være svært at se, hvordan DR-serien ”Bedrag” skal fortsætte efter, at Mads har forladt sit job, Claudia holder sig på dydens smalle sti, og skurken Knud Christensens er død. Men ifølge hovedforfatteren bag dramaserien ”Bedrag” er det stadig muligt at lave en fortsættelse.
- Der står hele tiden en ny svindler i kø lige bag dem, politiet får knaldet, som Mads i slutningen af sidste afsnit indså. Der er nok finansielle skurke at tage af i virkeligheden – og derfor også i "Bedrag". Hvilket jo er meget heldigt for os forfattere, fortæller Jeppe Gjervig Gram til BILLED-BLADET.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Detaljerne er endnu ikke skrevet
Indtil videre har både DR og forfatteren bag serien været meget sparsomme med informationer om fortsættelsen. DR’s dramachef har kun bekræftet, at arbejdet med fortsættelsen er igangsat. Derfor er der tvivl om, hvilket miljø den kommen sæson skal omhandle.
LÆS MERE: Esben Smed fra "Bedrag": Nicky roder sig ud i alt for meget
- I en tredje sæson vil vi helt klart søge efter nye emner. Første sæson handlede om regnskabssvindel i en kæmpe virksomhed og anden sæson om banker – tredje sæson vil blive noget nyt, afslører Jeppe Gjervig Gram.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan