Safina Coster-Waldau er ny julekalenderstjerne: Drømmen gik i opfyldelse

Safina Coster-Waldau.

Safina Coster-Waldau.

Foto: Birger Storm

Skuespilleren Nikolaj Coster-Waldaus yngste datter, Safina Coster-Waldau, spiller Simone i ”Theo & den magiske Talisman”.

Tirsdag, 4. december 2018 - af Karina Didriksen

Glædestårerne trillede, da Safina Coster-Waldau landede rollen som Simone i DR’s nye julekalender ”Theo & den magiske Talisman”.

Det 15-årige stjerneskud er barn af skuespillerparret Nukâka og Nikolaj Coster-Waldau, og hun vil lige som sin 18-årige storesøster, Filippa, gerne gå i forældrenes fodspor.

- Lige så længe jeg kan huske, har jeg drømt om at blive skuespiller, siger Safina Coster-Waldau med et stort smil til BILLED-BLADET. 

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

En sjov oplevelse

Den næste generation i Coster-Waldau-klanen har altid set sine forældre spille skuespil, og hun er glad for, at hun selv har fået lov til at spille en stor rolle. 

- At være med i den her julekalender var bare helt perfekt, og det har været virkelig sjovt, fastslår en glad Safina.

Hun kan ses i julekalenderen ”Theo & den magiske Talisman” på DR1 hver dag kl. 19.30. 

I BILLED-BLADET nr. 49, der udkommer torsdag den 6. december, kan du læse et interview med både Safina og hendes stolte mor, Nukâka. 

Foto: Ulrik Boel Bentzen/DR