13. dec. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Sagde op for et halvt år siden: Derfor er Søren Jacobsen tilbage som vejrvært

Søren Jacobsen, Louise Gade Sig og Mikael Jarnvig
Søren Jacobsen, Louise Gade Sig og Mikael Jarnvig
Foto: Mikael Rieck
Efter 22 år sagde Søren Jacobsen jobbet op, men nu er han tilbage som vejrvært på DR.

I sommer sagde Søren Jacobsen farvel til jobbet som vejrvært efter 22 år, fordi han gerne ville pleje sine livsinteresser på Sjælland, hvor han bor, og det harmonerede ikke med jobbet i Aarhus.

Ikke desto mindre er 62-årige Søren Jacobsen nu tilbage på DR – men kun for en stund.

Tilbage som juleassistance

- For et halvt år siden sendte vi Søren Jacobsen på velfortjent pension. Men vi savner ham og har lokket ham tilbage på redaktionen som juleassistance denne uge, forklarer DR Vejret på Facebook.

Der er med andre ord tale om kort gensyn med den populære vejrvært.

I forbindelse med at Søren Jacobsen i sommer stoppede som vejrvært, understregede han samtidig over for BILLED-BLADET, at han gerne ville træde til, hvis der i fremtiden manglede en medarbejder for at få vagtplanen til at gå op.

- Derudover har jeg lidt forskellige ting på brættet. Holde lidt foredrag om vores klimaudfordringer – hvis nogen gider høre – men jeg vil også gerne bruge min tid på min familie. De har måske savnet mig lidt se seneste år. Og så ro kajak, sejle sejlbåd og spille musik, lød det dengang fra Søren Jacobsen om fremtiden.

Læs mere om: