Sanne Salomonsen efter tekniske problemer: Vita bestod sin eksamen
Efter at have øvet hele ugen var Vita klar til at gå på scenen fredag aften, men hun var udfordret teknisk af nogle lydproblemer.
- Jeg kunne ikke høre musikken overhovedet, forklarede den unge sanger efterfølgende.
Afhængig af den rigtige lyd
- Man er så afhængig af den rigtige lyd. Hvis ikke der er balance, bliver man svimmel og rundtosset og kan faktisk ikke synge.
- Vita gjorde det eneste rigtige. Hun tog dem ud og sang på den lyd, der var i studiet, og så var hun helt skarp igen, forklarer hende stolte mentor Sanne Salomonsen, som kun har rosende ord til overs for Vitas flotte måde at håndtere de tekniske udfordringer på.
Fuld af respekt
- Når de går på om aftenen, og lyden ikke er, som de har øvet, så er det klart, man bliver hylet ud af den. Og det er klart, at det trigger en nerve, forklarer Sanne Salomonsen.
- Jeg er fuld af respekt, for jeg synes virkelig, Vita bestod sin eksamen i aften, forklarer hun.