Sara Bro forlader DR
Hun har gennem flere år lavet det populære radioprogram "Formiddag med Sara og Adam" på P3, men nu har værten Sara Bro valgt at stoppe fuldstændig på DR.
Hvad hendes nye job består i, er endnu uklart. Men ifølge DR har hun har sagt ja til et job på Nordisk Film, hvor hun skal lave live-TV.
Sara Bro er blot den seneste i rækken af unge værter, der vælger at forlade DR.
Også Adam Duvå Hall, Felix Smith (link fjernet), Signe Lindkvist og Krede har i den seneste tid valgt at stoppe på DR.
Ifølge Lotte Lindegaard, der er kanalchef og konstitueret mediedirektør i DR, er der dog ingen sammenhæng i de mange opsigelser.
- Jeg tror, det er tilfældigt, at så mange går lige nu. Der har altid været en udveksling af de dygtige medarbejdere radio- og TV-stationerne imellem", udtalte Lotte Lindegaard tidligere på ugen til Politiken.dk