Sara Bro vender tilbage til DR
Siden november sidste år, har Sara Bro været aktuel som værtinde på "Weekend Weekend" på TV 2 med Felix Smith. Et job hun valgte, da hun ville prøve kræfter med live-TV.
Nu er savnet til æteren tilsyneladende blevet for stor for Sara Bro, som allerede er startet på DR. I første omgang kan man møde hende i programmet "Sommermorgen", som afløser Go'morgen P3 hen over sommeren.
Sideløbende med det, vil hun udvikle det nye formiddagsprogram, som efter planen går i luften til september. Her vil hun slå makkerskab med en anden rutineret vært på kanalen, nemlig Go'morgen P3s David Mandel, som de seneste par år har været med til at vække P3s lyttere som en fast del af Morgenholdet.
- Sidste år fik jeg et spændende tilbud fra Nordisk Film og TV 2, som jeg ikke kunne sige nej til. Men det var mere svært at slippe P3, end jeg havde troet. Især lytterne. Og jeg er rigtig taknemmelig for, at jeg har fået chancen for igen at skulle være sammen med verdens bedste lyttere hver dag. Så må vi se på, om der bliver tid til noget TV i DR-regi senere, siger Sara Bro.