15. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Se alle billederne fra Phillip Fabers følelsesladet aften: Svært at holde tårerne tilbage

Phillip Fabers sidste koncert med DR Pigekoret.
Phillip Faber lod tårerne trille ved sin sidste koncert med DR Pigekoret. Se billederne i artiklen.

Det var Phillip Fabers definitivt sidste koncert med DR Pigekoret i DR Koncerthuset søndag aften.

– Det var vemodigt og svært at holde tårerne tilbage. Jeg vidste, det var svært for sangerne, og er man lige ved at blive rørt og så får øje på nogen med en tåre på kinden, så kommer man selv til at græde. Og så kan man ikke synge. Det var en balancegang, fortæller Phillip til BILLED-BLADET dagen derpå.

Phillip Faber: Der er noget helt særligt

For et halvt års tid siden meldte han ud, at han efter 10 år ville stoppe som dirigent for pigekoret.

– Jeg kommer til at savne sangglæden hos sangerne. Den har jeg ikke set andre steder. Nu kommer jeg til at arbejde med sangere og musikere, og de kan selvfølgelig godt elske deres job, men de her 50 sangere i pigekoret sidder her måske 10 timer om ugen, som de tager ud af deres tid. Og nogle kommer langvejs fra, fordi de elsker koret og musikken. Det er noget helt særligt.

Iblandt publikum til koncerten sad protektor for DR Pigekoret, kronprinsesse Mary.

Øverst i artiklen kan du se et galleri med billeder fra koncerten.

Læs mere om: