13. dec. 2016
Af Majken Munk

SE BILLEDERNE: Andreas Jessen er drømmeprinsen i Den anden verden

Andreas Jessen
Andreas Jessen
Foto: Birger Storm
Skuespiller Andreas Jessen spiller drømmeprinsen i julekalenderen ”Den anden verden”, som møder Sara fra den virkelige verden.

I hele december kan seerne opleve Andreas Jessen i rollen som drømmeprinsen på den hvide hest i DR-julekalenderen "Den anden verden". Hans rolle befinder sig i den eventyrlige verden, og han har allerede bevæget sig i eventyr som ”Snehvide og de syv små dværge” og ”Askepot”.

- Som skuespiller har det været vildt sjovt at arbejde i et eventyrunivers, der er så ambitiøst. Jeg har især spillet sammen med Caroline Vedel, og hun er utrolig dygtig. Hun er jo ikke så gammel, men har et stort nærvær, fortæller Andreas Jessen.

Færdiguddannet skuespiller i sommer

Den 27-årige skuespiller blev i sommer færdig med uddannelsen til på skuespillerskolen i Odense, og har siden da - udover rollen i ”Den anden verden” - fået en rolle i den nye TV-serie ”Mercur”, der bliver sendt på TV 2 Charlie til foråret.

- Det er super fedt at gå direkte ud og få sit første job. I de fire år, jeg har gået på skolen, har jeg sådan glædet mig til at komme i gang, fortæller Andreas Jessen.

LÆS MERE: Den anden verden: Mød de to tvillingesøstre fra julekalenderen

Andreas Jessen har skuespil i blodet

Andreas Jessen har haft interesse for skuespil siden han som 7-årig spillede med i et stykke på Amager Scenen. Desuden delte han dengang også scenen med sin storebror Sebastian Jessen, og det ville kunne ske fremover, da han også er skuespiller.

LÆS OGSÅ: Andreas Jessen fra Den anden verden: Den sidste jul med min far

Nyd billederne af Den anden verdens to prinser i galleriet herunder.

GALLERI: De to drømmeprinser fra Den anden verden

Læs mere om: