1. dec. 2018
Af Karina Didriksen

SE BILLEDERNE: Badehotellet-stjerner og unge talenter i ny julekalender

Den 1. december er der premiere på ”Theo & den magiske Talisman” på DR1 med nye stjernefrø og kendte skuespillere som Benedikte Hansen og Jens Jacob Tychsen.

Der er både kendte skuespillere og nye stjernefrø på rollelisten i DR’s nye julekalender ”Theo & den magiske Talisman”, som har premiere 1. december.

Danskerne har været vant til at se Jens Jacob Tychsen, Benedikte Hansen og Bjarne Henriksen i ”Badehotellet”, men nu kan de opleves i helt nye roller i julekalenderen.

Her spiller Jens Jacob Tychsen far til drengen Theo, Bjarne Henriksen spiller morfar, mens Benedikte Hansen har rollen som Karen, der er leder af et børnehjem.

Nye julekalender-stjerner

DR’s nye julekalender handler om drengen Theo, der ikke har nogen venner i skolen.

Hans bedste ven er morfaren Harald, der bliver syg lige inden jul.

Theo forsøger at redde sin morfar ved at rejse til den magiske verden Thannanaya sammen med den nye pige i klassen, Simone.

De to unge hovedroller, Theo og Simone, spilles af 13-årige Kian Lawson-Khalili og 15-årige Safina Coster-Waldau.

Se alle skuespillerne

Vi har samlet en række billeder af de skuespillere, der medvirker i ”Theo & den magiske Talisman”.

Galleriet kan ses øverst i artiklen.

”Theo og den magiske Talisman” har premiere den 1. december kl. 19.30 på DR1 og er på 24 afsnit.

Læs mere om: