19. okt. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Se billederne: Hjemme hos Lena Dahlgaard fra Hammerslag

Tv-mægleren Lena Dahlgaard bor i det smukke Kollund lige nord for Flensborg Fjord.

Lena Dahlgaard fra ”Hammerslag” har i sin tid som ejendomsmægler set utallige huse. Selv har hun bosat sig i Kollund lige ved Flensborg fjord.

Da huset blev bygget for nogle år siden, gjorde den erfarne mægler sig mange tanker om, hvordan drømmeboligen skulle se ud.

- Det skal være nemt at holde, også ude i haven. Jeg kan også lide, at der er en separeret børne- og forældreafdeling. Og tre børneværelser er en god ting, når man tænker på gensalg, forklarede ejendomsmægleren, da BILLED-BLADET besøgte hende.

Smukke omgivelser

Lena Dahlgaard bor indtil videre alene i boligen med hunden Karlsson, men inden længe flytter kæresten Nils ind i de smukke omgivelser.

- Det er det skønneste område. Du har Tyskland lige foran døren, og Flensborg bruger vi rigtig meget, og du kan hurtigt være i både Hamborg og Aarhus. Jeg kan bedre lide at bo i Danmark end i Tyskland, fortæller Lene, der er opvokset i det danske mindretal syd for grænsen.

Se billederne af det dejlige mægler-hjem i Kollund i galleriet herover.

Læs også hele interviewet med "Hammerslag"-mægleren i BILLED-BLADET nr. 42, der er på gaden nu.

GALLERI: Hjemme hos Lena Dahlgaard fra Hammerslag

Læs mere om: