13. sep. 2017
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Kåre Quist i zoologisk have med sønnen

Kåre Quist
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
TV Avisen-værten Kåre Quist tog fredag en fridag fra sit værtsjob for at nyde en tur i København Zoo med sin familie.

Den 46-årige TV Avisen-vært Kåre Quist nød fredag en fridag med sin søn Carl og hustruen Tine Røgind Quist.

Den tilbragte familien meget passende i København Zoo, hvor de blandet andet oplevede havens isbjørne på tæt hold.

- Har du nogensinde set et ton isbjørn fra neden… hele familien nyder en dejlig regnvejrs dag i zoo, skriver Kåre Quist på Facebook.

Carl Quist er betaget

På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses TV Avisens vært, mens han peger op mod den svømmende bjørn.

Alt imens ser fireårige Carl Quist med et betaget blik op mod den store isbjørn fra en gang under dets bassin.

Det er Kåres hustru Tine Røgind Quist, der har foreviget billedet af far og søn under familiens skønne hyggedag.

Kåre Quist fejrede Tine Røgind Quist

Tid til familien har der også været god plads til denne sommer for Kåre Quist, der gik på sommerferie af to omgange.

Her blev der både plads til at rejse, men også til at fejre hans hustrus fødselsdag på dansk grund denne sommer.

Nu er Kåre Quist vendt tilbage til skærmen på DR, hvor han sammen med Johannes Langkilde præsenterer de sene nyheder.

Læs mere om: