28. mar. 2018
Af Laura Dalgård Hansen

SE BILLEDET: Sofie Linde multitasker

Sofie Linde
Foto: Birger Storm
Sofie Linde har i disse uger travlt som X Factor-vært, men den nybagte mor er heldigvis god til multitasking, så hun når alligevel det hele.

I midten af februar blev Sofie Linde og Joakim Ingversen forældre til datteren Trine, og siden er de begge vendt tilbage på jobbet som værter på henholdsvis ”X Factor” og ”Ultra Factor”.

Mor multitasker

Når den nybagte mor har fri, klarer hun derfor flere ting på samme tid.

Det viste hun søndag i et opslag på instagram, som viser, at hun har været en tur på B 93’s fodboldbaner på Østerbro i København.

- Søndagsmultitasking, skriver hun til billedet, hvor man kan se, at hun klarer at lufte både barnevognen og hunden Kim, samtidig med at hun nyder en kop kaffe.

Lyserød skyllefarve i håret

På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, kan man se, at Sofie Linde stadig har håret farvet lyserødt efter fredagens liveshow.

Det er dog blot skyllefarve, som går ud efterhånden, som håret bliver vasket.

Sofie Linde
Foto: Privat

Læs mere om: