26. sep. 2022
Af Karina Didriksen

Se billedet: Tina Müller viser sin højgravide mave frem

Tina Müller.
Tina Müller.
Foto: Mikael Rieck
DR-værten Tina Müller er højgravid, men det stoppede hende ikke fra at tage til fodboldkamp i Parken.

Det var en humørfyldt og højgravid Tina Müller, som søndag den 25. september dukkede op i Parken i København for at støtte det danske herrelandshold i fodbold.

Den 44-årige tv-vært er gravid med sit første barn og har termin i oktober. Selv om hun kun er få uger fra at føde, blev hun dog ikke hjemme i sofaen.

Tina Müller viste sin flotte, runde mave frem, da hun ankom til Parken.

https://imgix.billedbladet.dk/20220925_mr_landskamp_016xx.jpg
Foto: Mikael Rieck

Senere kunne Tina Müller være med til at fejre Danmarks sejr over Frankrig, som skabte stor jubel i Parken. Hun havde selskab af sin nevø på den store aften.

https://imgix.billedbladet.dk/20220925_mr_landskamp_018x.jpg
Foto: Mikael Rieck

På barsel

”Hammerslag”-værten fortalte for nyligt i en Story på sin Instagram, at hun er gået på barsel, men hun kan hver mandag kl. 20.00 ses i det populære boligprogram på DR1.

Det var tilbage i april sidste år, at Tina Müller afslørede, at hun havde fundet sig en skøn mand. Han hedder Anders Rud og er journalist på DR Sporten.

Nu kan parret glæde sig til, at de snart bliver forældre for første gang.

Læs mere om: