9. okt. 2017
Af Liz Rørsig

SE BILLEDET: TV Avisen får nyt look

Johannes Langkilde og Kåre Quist
Johannes Langkilde og Kåre Quist
Foto: DR
Et nyt look venter seerne i dag den 9. oktober 2017 på DR 1, når TV Avisen blænder op for et helt nyt design.

DR 1’s TV Avisen bliver fra den 9. oktober 2017 præsenteret i et helt nyt design.

- Hele TV Avisen bliver støvet lidt af med nye farver, ny jingle og ny grafik, som gør det endnu nemmere at præsentere de aktuelle nyhedsindslag på, fortæller Kåre Quist til BILLED-BLADET.

- Det hele fremstår meget rent, enkelt og indbydende. Essensen er jo, at der ikke skal være noget, der støjer eller forstyrrer, når man kigger med. Det er også derfor, at en mandlig vært som mig optræder i et mørkeblåt jakkesæt og slips.

- Så det fortsætter jeg med, ligesom jeg har de samme rynker og kortklippede hår, siger Kåre med et smil.

Højt humør hos værterne

De i alt seks nyhedsværter har været forbi de nye omgivelser i studie 14, og da var humøret højt.

På fotoet, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe fra Kåre Quists Facebook, ses fra venstre Kåre Quist, Klaus Bundgård Povlsen, Erkan Özden, Johannes Langkilde, Tine Gøtzsche og Ask Rostrup.

Læs mere om: