18. aug. 2015
Af af Ken Richter og Juliane Olsen

Se med i aften: Hammerslag fejrer 25-års jubilæum

Christian Degn og Frode Munksgaard er i front, når ”Hammerslag” bliver fejret i en 25-års jubilæums-udgave tirsdag aften.

Selv om de er fra to helt forskellige generationer, så går 36-årige Christian Degn og den næsten 30 år ældre Frode Munksgaard godt i spænd.

Tirsdag aften bliver ”Hammerslag” fejret i anledningen af, at programmet har været sendt i 25 år, og her er de to genforenet.

- Dengang jeg selv lavede ”Hammerslag”, så jeg det aldrig selv. Jeg havde set nok undervejs, siger Frode Munksgaard til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: "Hammerslag" fejrer 25-års jubilæum

Frode Munksgaard skabte en succes

Frode Munksgaard var vært på ”Hammerslag” i 14 år, og nu, hvor han er ude af værtsjobbet, ser han programmet en gang imellem.

Den tidligere vært begyndte i sin tid at handle med antikviteter, biler og vin for åben skærm, før han udviklede konceptet med mæglere og huspriser, som viste sig at være en succes.

Du kan se billederne fra jubilæumsudgaven i galleriet øverst - og se med i "Hammerslag - 25 år", der sendes på DR1 klokken 20:00 tirsdag aften.

Læs mere om: