Se mere Gift ved første blik i aften
Kan et arrangeret ægteskab være vejen til den store kærlighed?
I USA købte en kanal det danske TV-koncept "Gift ved første blik", og fra i aften kører "Married at First Sight" på DR3.
Seks singler har sagt ja til at medvirke i det ekstreme kærlighedseksperiment. De har indvilget i at blive gift med en person, de aldrig nogensinde har mødt. En gruppe eksperter - en psykolog, en sociolog, en sexolog og en åndelig vejleder - har forsøgt at sammensætte de perfekte par ud fra grundige personlighedstests og dybdegående interview, og nu skal parrene leve sammen som mand og kone og til sidst beslutte, om de vil blive sammen.
Hvem bliver sammen?
Programmet er blevet vist i USA, og derfor er det også allerede blevet afsløret, hvem der bliver sammen, og hvem der ikke gør.
I tilfælde af at du ikke lige har set, hvem der ender med at forblive par, vil vi ikke afsløre det her...
Men vi kan fortælle, at Jamie gifter sig med Doug, Monet med Vaughn og at Cortney og Jason (på billedet) slår pjalterne sammen.
Se hvordan det går, når singlerne møder deres kommende ægtefæller for første gang i aften klokken 19.15 på DR3.