Se Niels Olsen få oprullet sit liv
Overraskelserne stod i kø, mens 51-årige Niels sad i sofaen hos Puk Elgård til første omgang af "Her er dit liv". Først kom Niels' kone, Joy-Maria Frederiksen, og datteren, Rosa på 14 år, og fortalte, hvordan de havde holdt alle forberedelserne fuldstændig hemmelige for Niels i tre uger.
Vi kommer på besøg i Niels' elskede sauna i kælderen hjemme i villaen i Charlottenlund, hvor Rytteriet - alias Martin Buch og Rasmus Botoft - til Niels' store overraskelse sidder og nyder varmen.
Alle drengene fra Niels' gamle AGF-håndboldhold er også på plads, ligesom Kirsten Lehfeldt, Charlotte Fich, Susanne Bier, Peter Schrøder og mange andre sender hilsener på skærmen.
Mange andre venner og kollegaer kommer ind og underholder med optrædener og anekdoter fra skuespillerens liv.