Se videoen: Sanne udfordrer sine unge solister i X Factor
Det er blevet afgørelsens time i X Factor, inden de store liveshows begynder om en uge. Hvem kan tage armene over hovedet og juble, og hvem må gå slukørede hjem?
Grupperne og de unge solister gør i aften alt, hvad de kan for at overbevise dommerne om, at de skal have de sidste pladser.
De unge bliver udfordret
Sanne Salomonsen skal træffe det svære valg mellem deltagerne Isabella, Vita, Sigmund, Oliver og Marcus.
Men inden da har Sanne Salomonsen givet sine unge deltagere en udfordring. Hun vil have dem til at løsne op og bevæge sig til musikken. En udfordring, som nogle af de unge solister har sværere ved end andre.
Se hvor svært i den skønne video her.
Blachman har fem grupper tilbage
Efter at Thomas Blachmans nydannede pigegruppe trak sig i sidste uge, står han nu også tilbage med fem grupper, som han skal vælge mellem.
Det er ”Os To”, ”Anne Mette & Tomas”, ”Ivalu & Judithe” samt de to grupper, som Tomas Blachman selv har dannet. De er ”Sol og Christian” og trioen bestående af Andreas, Mille og Kathrine.