24. feb. 2011
Af af Jan Bergman

Sine Vig Kjærgaard: Nu er jeg klar til Melodi Grand Prix

Sine Vig Kjærgaard
På lørdag optræder Sine Vig Kjærgaard som nummer 5 med sangen You'll get me through.
Foto: DR
Lørdag får den blot 18 år gamle Sine sin Dansk Melodi Grand Prix-debut på scenen i Ballerup.

Når 18-årige Sine Vig Kjærgaard på lørdag går på MGP-scenen i Ballerup Super Arena, er det som en af feltets yngste deltagere. Men hun er bestemt ikke en pige, der er ukendt med at være i rampelyset.

Hvis man synes, Sine virker bekendt, er det fordi, hun for fire år siden vandt Scenen er din på TV 2, da hun i finalen sang Elvis-sangen "Always On My Mind".

Hjertet banker for en karriere inden for showbusiness, men skulle det ikke lykkes for den kønne 18-årige pige, ender det nok med, at hun læser psykologi, forklarer hun til Ude og Hjemme.

Men i første omgang er det Melodi Grand Prixet, som banker på. Og sommerfuglene i maven basker ivrigt rundt.

- Jeg føler mig klar nu, og jeg glæder mig rigtig meget, fortæller Sine.

Sine har takket nej til at få hjælp af DR med tøjet, i stedet har hun fundet en ung designer, der laver den kjole til hende, som hun skal have på til det store musikbrag.

Mere om: