Annonce
13. feb. 2026

Sissal har taget konsekvensen efter massiv kritik: ”Bare rolig”!

Sangerinden Sissal har styr på sit outfit til Melodi Grand Prix 2026.
Sangerinden Sissal har styr på sit outfit til Melodi Grand Prix 2026.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Sangerinden Sissal modtog kritik for sit outfit, da hun deltog i Melodi Grand Prix sidste år. Nu stiller hun op igen, men med et andet look.

Sidste år sang Sissal sig til tops i Melodi Grand Prix med sangen ”Hallucination” og repræsenterede Danmark ved Eurovision i Basel.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Nu gør hun comeback. Den 30-årige færøske sangerinde skal for andet år i træk deltage i sangkonkurrencen. Denne gang med popballaden ”Infinity”.

- Jeg har valgt at stille op igen, fordi jeg gerne vil bidrage til at lave et fedt show. Mange spørger, om jeg ikke er bange for, at Melodi Grand Prix-titlen sidder fast på mig, men hvad er der at være bange for? Jeg er stolt af den titel, og jeg kommer som etableret artist, fastslår Sissal, da BILLED-BLADET møder hende på et pressemøde.

Færøske Sissal vandt Melodi Grand Prix i 2025, og nu gør hun comeback med sangen "Infinity".
Færøske Sissal vandt Melodi Grand Prix i 2025, og nu gør hun comeback med sangen "Infinity".
Foto: Hanne Juul

Lignede en badedragt

Selv om hun kunne løfte Melodi Grand Prix-trofæet i vejret sidste år, så var det dog også med en smule malurt i bægeret.

Annonce

Sissal modtog nemlig hård kritik efter sin optræden, hvor hendes outfit ikke ligefrem faldt i alles smag.

Sangerinden bar en skinnende, grøn dragt, som mange seere mente lignede en badedragt!

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-10/20250301-MR-Melodi-Grand-Prix---Pressefotograf-Mikael-Rieck_48.jpg
Sissal vandt Melodi Grand Prix 2025, men modtog kritik for sit outfit.
Foto: Mikael Rieck

Råt og anderledes

Selv om Sissal selv elskede sit look, så har hun taget konsekvensen og ”beroliger” nu seerne hjemme i stuerne med, at hun kommer til at være knap så afklædt under Melodi Grand Prix 2026.

Annonce

- Jeg har bukser på, bare rolig! Der er ikke nogen, der skal sige noget om det, understreger Sissel med et grin og skynder sig at tilføje:

- Det er ikke på grund af folks holdninger, at jeg har bukser på, men fordi det fungerer godt til sangen. Det er meget råt og anderledes end det, jeg plejer at have på. Jeg bevæger mig mere denne gang og har dansere med på scenen. Det bliver en rigtig smuk performance.

Melodi Grand Prix 2026 sendes direkte fra Arena Nord i Frederikshavn lørdag den 14. februar på DR.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.