18. jun. 2016
Af Lisbeth Grube

Sisse Fisker glæder sig til at lave sommer-TV i Danmark

Sisse Fisker.
Sisse Fisker.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV-værten Sisse Fisker rykker ud i landet og møder kendte danskere i ”Mit sommerliv” på DR1.

- Hvis vejret er godt, er der intet, der slår Danmark om sommeren, mener TV-værten Sisse Fisker, som glæder sig til at være vært på en helt ny sommerserie på DR1.

Alle fem fredage i juli rykker hun ud med en campingvogn og sender live fra fem steder i Danmark i ”Mit sommerliv”. Her møder hun fem forskellige kendte danskere, bl.a. skuespiller Andreas Bo Pedersen i Præstø og Folketingets formand Pia Kjærsgaard på Samsø.

- Programmet handler om hovedpersonen, men det handler også om det område, vi besøger. Vi inviterer lokale gæster fra området, og der vil være lokal sommermad, god musik og masser af hygge, fortæller Sisse.

Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!

Sisse elsker Vesterhavet

Personligt elsker hun at tilbringe sommeren i Danmark tæt på vandet.

- Vi har haft et sommerhus i Vejby i Nordsjælland tre år, og det er rigtig sommer for mig, min mand Sune og vores drenge, Samuel og Isak. Ellers er det hjemme hos mine forældre i Nordjylland og Vesterhavet. Det er noget helt særligt. Jeg har lige været hjemme ved Vesterhavet i weekenden, og det var fantastisk, siger Sisse Fisker.

”Mit sommerliv” sendes første gang 1. juli klokken 20 på DR1, men allerede lørdag aften kan man se Sisse på opdagelse i det danske sommerland. Her genudsendes nemlig et afsnit af ”Et glimt af Danmark”.

LÆS MERE: Sisse Fisker skriver på en bog

Læs mere om: