13. apr. 2010
Af af Henrik Salling
Sisse Fisker har født
Sisse Fisker og Sune Mogensen.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den lille lod vente på sig men nu er TV-værten endelig blevet mor til en velskabt dreng.
Så skete det endelig. Den populære TV-vært Sisse Fisker fra Aftenshowet og hendes kommende mand, Sune Mogensen, blev i nat forældre til en velskabt dreng.
Fødslen foregik på Hvidovre Hospital, og selv om Sisse er træt efter anstrengelserne, er der glæde over hele linjen. Sisse gik 16 dage over terminen, men det var nu ventetiden værd.
- Han er så fin, og vi er meget glade, fortæller den nybagte mor fra barselssengen. Hvad den lille guldklump skal hedde, har parret endnu ikke besluttet sig for.