17. dec. 2022
Af Majken Munk

Sjove klip med Heino Hansen i DRs Store Juleshow: Er det hans datter og hustru i virkeligheden?

Heino Hansen
Heino Hansen
Foto: Lars H. Laursen
Heino Hansen har både sin datter og sin hustru med i ”DRs Store Juleshow”, men er de det også i virkeligheden?

I ”DRs Store Juleshow” er Phillip Faber og Stephania Potalivo værter.

De får hjælp af Heino Hansen, som står bag en række humoristiske indslag om forskellige juletraditioner.

Her dukker flere af hans familiemedlemmer også, men undrer du dig over, om det faktisk er hans datter og hans hustru, der medvirker i programmet?

Nu kan du få svaret.

Datterens pakkekalender

I det første sjove klip står Heino Hansen over for en udfordring omkring julens pakkekalender.

Han fortæller nemlig, at hans datter pludselig har fået en masse pakkekalendere.

- Efter jeg selv er blevet far, har jeg glædet mig til julen igen, og derfor skulle mit barn også have en pakkekalender, fortæller han i klippet.

Her øver han en masse ting med sin datter, for at sikre hun kan nå at åbne alle sine pakkekalendere, før hun skal møde i skole.

Men er der faktisk tale om Heino Hansens rigtige datter?

Komikeren Heino Hansen er far, men han har ikke en datter. Derimod har han sønnerne Ferdinand fra 2019 og Bernhard fra 2021.

Heinos hustru

Da Heino Hansen i ”DRs Store Juleshow” bliver udsat for endnu en af julens store udfordringer, nemlig snakken om, hvordan der skal åbnes julegaver juleaften, introducerer han sin kone.

Parret skal nemlig tage en snak om, hvordan det skal fungere juleaften.

Men er der faktisk tale om Heino Hansens rigtige hustru?

Det er det faktisk. Heino Hansen er gift med Cecilia Hansen, der dukker op i klippet.

Heino Hansen og hustruen Cecilie Hansen
Heino Hansen og hustruen Cecilie Hansen til Zulu Comedy Galla 2022.
Foto: Mikael Rieck

Parret blev gift i 2018, men de mødte hinanden på en datingapp tilbage i 2014.

Læs mere om: