Søren Pilmark i Atlantic Crossing: Sådan var det at spille Norges konge

Søren Pilmark som kong Haakon i "Atlantic Crossing".

Søren Pilmark som kong Haakon i "Atlantic Crossing".

Foto: DR
Danske Søren Pilmark har rollen som kong Haakon 7. i DR-serien ”Atlantic Crossing”. Han var farfar til Norges nuværende konge.

65-årige Søren Pilmark portrætterer den danskfødte kong Haakon 7. af Norge i DR-serien ”Atlantic Crossing”, og han sætter her ord på, hvordan det var at spille rollen.

- Det var en stor ære. For mig virker han som om, at han var meget afholdt og vellidt og opførte sig anstændigt og ordentligt. Så jeg tænkte, at ham ville jeg da gerne portrættere, sagde Søren Pilmark, da han medvirkede i DR’s ”Aftenshowet”, og fortsatte:

- Men Haakon var over to meter høj, og jeg er kun 1,81, så nogle gange var jeg nødt til at gå i nogle meget høje sko, og andre gange var det ligegyldigt.

Prinsen blev til konge

Haakon var søn af kong Frederik 8. og dronning Louise og voksede op i Danmark som prins Carl.

Han giftede sig med prinsesse Maud af Storbritannien og sammen fik de et barn, sønnen prins Alexander – den senere kronprins Olav.

Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Efter opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige i 1905, blev danske prins Carl foreslået som kandidat til den norske trone.

Efter en folkeafstemning blev han valgt til Norges konge i november 1905. Han tillagde sig det gamle kongenavn Haakon, mens sønnen fik navnet Olav.

Pilmarks ægte skæg

Hver søndag kan Søren Pilmark så opleves som den norske konge, og som en del af forberedelserne måtte han ændre lidt på sit udseende.

- Det var vinter og som regel natoptagelser, og det vil sige, at jeg ikke kunne få limet overskæg på. Så jeg var nødt til at gro mit eget overskæg, og det var sådan noget, der skulle hænge ned over læben – i et halvt år! Men man strækker sig selvfølgelig så meget som muligt for en rolle, fortalte han i ”Aftenshowet”.

Tv-serien ”Atlantic Crossing” sendes på DR1 hver søndag kl. 20.00.

Foto: DR

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden