Søren Rebbe og Mette Frobenius: Nyt makkerpar på radioens P4
De kommende 26 uger bliver søndagene på P4 ikke som de plejer. For den knivskarpe humørfyldte standup-komiker Mette Frobenius skal fremover danne radiomakker med Søren Rebbe i et nyt søndagsprogram, hvor alt kan ske og alt bliver vendt, undersøgt og drejet.
- Jeg glæder mig helt viiiidt, siger Mette Frobenius, der kalder programmet et klassisk mix af P4 krydret med sjove, skæve vinkler på livet - garneret med kendte og ukendt gæster, der har noget på hjertet.
Mette Frobenius: Vi svinger SÅ godt sammen
- Og jeg glæder mig ikke mindst til, igen at arbejde sammen med Søren, som mange kender fra "Rebbe's Vikarservice", Han og jeg svinger SÅ godt sammen , har samme humor og griner ofte af det samme. Vi er så at sige på samme frekvens, siger Mette Frobenius, der håber, at hun og Søren bider sig så godt fast i sendefladen, at lytterne fremover ved, at når er bliver sagt Søren og Mette, så står det får kvalitet og underholdning.
- Vi forventer da, ar det ender med, at "Søren og Mette laver Grand Prix", at "Søren og Mette dækker Folketingsvalg" eller hvad ved jeg ... mulighederne er uanede, ler Frobenius, der sidder klar sammen med Søren ved mikrofonen på P4 8. januar kl. 14.03.