15. apr. 2015
Af Juliane Olsen

Søren Ryge fortsætter hos DR til trods for aldersbegrænsning

Søren Ryge Petersen.
Søren Ryge Petersen.
Foto: Toke Hage
Til trods for, at Søren Ryge fylder 70 år til sommer, og dermed falder for DR’s aldersloft, så har han forlænget sin kontrakt med DR.

Havemanden Søren Ryge fylder 70 år til sommer, og det er ensbetydende med, at han falder for DR’s bestemmelser om aldersgrænse for deres medarbejdere, men det har dog ikke forhindret ham i at tegne endnu en kontrakt.

Normalt ville kontrakten ellers automatisk udløbe, men med den populære TV-vært har kanalen lempet på reglerne.

- Ja, det er foreløbig for et år. Så må vi se, hvordan det står til – til den tid. Der kan jo ske så meget. Jeg vil helst selv afgøre, hvornår jeg skal holde op, og sådan bliver det også, siger Søren Ryge til BT.

Søren Ryge vil ikke på pension

TV-værten understreger samtidig, at pension ikke ligefrem er noget, han ser frem til, fordi han holder så meget af sit virke som DR’s faste havemand.

TV-kanalen priser sig da også lykkelige for Søren Ryges kompetencer, og chef for DR Danmark, Søren Bo Hansen, understreger, at det er vigtigt at holde på det grå guld, når det rent faktisk er guld.

LÆS MERE: Nu kan du stå op med Søren Ryge.

Læs mere om: