4. jan. 2010
Af af Louise Møller

Søren Vejby fik smadret sit ansigt

Søren Vejby
Søren Vejby
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Søren Vejby fra ”Livvagterne” fik at vide af lægerne efter en ulykke, at han nok måtte droppe sine skuespiller-drømme

"Livvagterne" har taget hul på den sidste runde og for skuespiller Søren Vejby bliver hans næste rolle i forestillingen "Moskva" på Betty Nansen Teatret.

Sådan en skuespiller-karriere lå ellers ikke i kortene for 15 år siden, hvor 35-årig Søren Vejby fik smadret sit ansigt efter et alvorligt cykelstyrt og lægerne anbefalede ham at droppe sine drømme som skuespiller.

- Jeg arbejdede som grønt bud og kom kørende med 30 km/t ved Idrætsparken, da en stiver på min cykel gik ind i forhjulet, og jeg landede på munden. Jeg kunne ikke mærke noget som helst, men jeg kunne se en kollega og en læge, der kom forbi, at de så slemt ud. Mine tænder ligger stadig derude et sted, siger Søren til BT.

Søren Vejby måtte igennem flere plastikoperationer og det har påvirket ham psykisk.

- Da såret faldt af, fik jeg et chok. Jeg var så ked af det, at jeg lærte mig selv ikke at græde. Det har påvirket mig psykisk og givet mig år på sjælen, siger Søren, som måtte til tandlægen efter nye fortænder blot et år efter, da han på cykel kørte ud foran en taxa.

Udover knuste fortænder, "slap" han denne gang med en hjernerystelse.

Søren Vejby er ked af at sige farvel til "Livvagterne".

- Efter to år er vi blevet som én stor familie, ikke kun os, der står foran kameraet. Så det bliver sørgelige at skulle stoppe. Men det skal det jo, og vi skal allesammen videre, siger Søren.

Læs mere om: