5. nov. 2012
Af af Karina Didriksen

Sofie Gråbøl: Jeg græd hele vejen

Sofie Gråbøl
Sofie Gråbøl
Foto: Birger Storm
Det var hårdt for skuespilleren at sige farvel til rollen som Sarah Lund i ”Forbrydelsen”

Siden "Forbrydelsen I" løb over skærmen i de danske stuer i 2007, har Sofie Gråbøl været indbegrebet af kriminalkommissæren Sarah Lund. Selv om rollen har været hård og opslidende for skuespilleren, så fik hun en klump i halsen, da de sidste afsnit var i kassen.

- Jeg var meget følelsesmæssigt berørt, da det skete, mere end jeg troede, at jeg ville blive. For jeg er lidt som Sarah Lund. Mine følelser sidder ikke uden på tøjet, siger Sofie Gråbøl ifølge BT til engelske The Independent.

- Jeg gik ind i min garderobe, tog sweateren af, lagde min pistol og kørte hjem. Og jeg græd hele vejen, fortæller Sofie Gråbøl.

Der er kun tre afsnit tilbage af "Forbrydelsen III", der kan ses på DR1 hver søndag, og derefter er det uigenkaldeligt slut med Sarah Lund og den populære TV-serie.

Læs mere om: