26. dec. 2016
Af Majken Munk

Sofie Linde: Derfor skal du se X Factor

Sofie Linde
Sofie Linde
Foto: Martin Høien
TV-værten Sofie Linde må ikke afsløre meget om den nye omgang ”X Factor”, men hun giver en forsmag på, hvorfor seerne igen skal følge med i talentprogrammet.

Nedtællingen til den nye ”X Factor 2017” er begyndt, og DR har meldt ud at første program bliver vist fredag d. 30. december. Indtil videre må programmets vært Sofie Linde og den velkendte dommertrioen bestående af Remee, Thomas Blachman og Mette Lindberg ikke afsløre meget, men ifølge TV-værten kan seerne forvente et godt program, der viser et mangfoldigt Danmark

- De skal tænde for "X Factor" for at se Danmark. Det er hele Danmark, der stiller op. Det er modige danskere, som vi bør hylde, fordi de blotter sig, og stiller sig til skue for X Factor-seerne, som jo er en hård kerne af kritiske danskere, der elsker at pege fingre. Det tror jeg, at vi kunne lære meget af, fortæller den 27-årige TV-vært Sofie Linde.

Sofie Linde glæder sig til at møde deltagerne

Denne omgang af talentprogrammet er meget speciel, for programmet kan fejre sin 10-års fødselsdag i år, og kan hermed erklære sig som det længst levende talentprogram i dansk historie.

Det er anden gang, at Sofie Linde skal være vært på programmet. Og hun glæder sig.

- Jeg glæder mig til at lære deltagerne at kende. Det er hovedrollerne i showet, og det er dem, der gør programmet til noget nyt, fortæller Sofie Linde.

Alle er begejstrede

Der er ikke blevet afsløret meget fra den kommende sæson, og Sofie Linde vil da heller ikke fortæller det store, men hun kan garantere for, at der er stor begejstring for dette års program.

- Stemningen er god, og alle er meget begejstret, mere må jeg ikke sige, fortæller en smilende Sofie Linde.

LÆS MERE: Sofie Linde elsker "X Factor"

Læs mere om: