4. maj. 2023
Af Liz Rørsig

Sofie Østergaard i ny bog: Hjælp til unge, der flytter hjemmefra

Sofie Østergaard.
Sofie Østergaard.
Foto: Hanne Juul
Sofie Østergaard udgiver ny bog om økonomi og gode råd til de unge.

Sofie Østergaard er vært i DR1-programmet ”Boost dit budget”, hvor hun hjælper andre med at kigge budgettet efter i sømmene. Nu er hun aktuel med bogen ”Kunsten at flytte hjemmefra - uden at gå konkurs”, hvor økonomien også er omdrejningspunktet.

Inspiration og gode råd

Bogen er en inspiration til unge til at tage økonomien i egen hånd og blive klogere på emner som boligkøb, bank, årsopgørelse, investering og forsikring.

– Jeg ville gerne bidrage til at flere unge får indsigt i, hvordan man kan optimere sin økonomi, for det, synes jeg, mangler i uddannelsessystemet. Jeg håber, bogen kan inspirere – også dem, der ikke aner, de har brug for hjælp, fortæller Sofie Østergaard til BILLED-BLADET.

Det er Sofie Østergaards bog nummer to efter bogen ”Sparegrisanarkisten – min vej til overskud”,
der handler om at se sin økonomi i øjnene og få råd til det liv, man drømmer om.

Sofie Østergaard med den nye bog.
Sofie Østergaard med den nye bog.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: