20. okt. 2022
Af Luise Marie Bekker

Steen efter Gift ved første blik: Har fået mange tilbud

Steen 59 år. Bor på Frederiksberg. Direktør i eget firma.
Steen 59 år. Bor på Frederiksberg. Direktør i eget firma.
Foto: Mette Uhl/ Snowman
Steen tænker, at der nok findes en til ham iblandt alle henvendelserne.

Det gik ikke for Steen og Mette.

– Vi er ikke et godt match, men det er der jo generelt ikke mange, der er, hvis man ser på programmets historie, siger Steen til BILLED-BLADET.

– Der er ikke noget at være uvenner over – vi ser bare forskelligt på tingene. Den måde at være veganer på – meget glødende – er for mig at se umulig at leve i. Hvis jeg ikke kan invitere en kammerat på karrysild og have en liter mælk i køleskabet, er det så langt fra min virkelighed, at det ikke kan lade sig gøre, siger han.

Fanatikere var en dealbreaker

Steen havde fra starten sagt, at rygere og fanatikere var en dealbreaker for ham.

– Mette skulle have meldt ud fra starten, hvor meget det betød for hende. Det er et godt initiativ med klima og alt det der, men det er langt fra, hvor jeg er – jeg flyver og rejser meget for eksempel. Men jeg ved ikke, om hun har været uærlig, eller om eksperterne har snorksovet i timen …

På trods af bruddet er der god stemning imellem de to, og de har holdt kontakten efter optagelserne.

– Vi taler sammen engang imellem – et telefonopkald hver fjortende dag. Vi har også talt om at spise frokost sammen i weekenden for lige at sige tak for kampen. Måske sender vi hinanden et julekort…

Nogen har tilbudt deres mor

Steen er glad nok for at han har medvirket i “Gift ved første blik”.

– Jeg har fået en oplevelse! Men jeg er ikke blevet klogere på mig selv. Kun blevet bekræftet i, at jeg skal være mig selv.

Han har fået mange henvendelser fra seere.

– Og det er jeg virkelig glad for! Jeg har fået mange datestilbud, og nogen har endda tilbudt deres mor til mig! Men jeg har ikke takket ja til noget – jeg ville lige vente til efter serien for ikke at røbe noget. Så det er altså helt med vilje, at der ikke er en kæreste endnu.

– Nu må vi se, om nogen iblandt kunne være noget. Det kunne man godt forestille sig …

Læs mere om: