17. feb. 2024
Af Sofie Nymand

Stéphanie Surrugue får støtte under generalprøven: Se, min mor og kæreste sidder deroppe

Sara Bro og Stéphanie Surrugue
Sara Bro og Stéphanie Surrugue
Foto: Mikael Rieck
Den garvede tv-vært fik støtte fra familien under generalprøverne på aftenens Melodi Grand Prix.

Lørdag aften går Stéphanie Surrugue på scenen, når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen.

Sammen med Sara Bro er hun vært på det store show, og lige nu er de i gang med de sidste forberedelser under generalprøven. Og her har Stephanie støtte hjemmefra.

Det skriver SE og HØR.

Både mor Lillian og kæresten Lasse sidder på sæderækkerne, og det lod hun sin medvært og resten af publikum vide.

– Se, min mor og min kæreste sidder deroppe, sagde hun, mens vinkede til sin familie og pegede op på rækkerne, hvor også søsteren Isabelle sad.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-17/190a0064.jpg
Foto: Mikael Rieck

Det er i aften klokken 20, det går løs, når DR blænder op for Melodi Grand Prix 2024. Her skal de otte deltagere overbevise seerne om, at det er dem, der skal gå videre til den internationale del af sangkonkurrencen.

I år er det Basim, Aura Dione, Chuchu, Janus Wiberg, Roseelu, Saba, Stella og Ublu, der skal konkurrere om en finaleplads.

Læs mere om: