30. dec. 2020
Af Karina Didriksen

Stéphanie Surrugue om kæresten: Nu må jeg pendle til Paris

Stéphanie Surrugue.
Stéphanie Surrugue.
Foto: Krestine Havemann
Når DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue flytter tilbage til Danmark i 2021, må hun og hendes franske kæreste i perioder undvære hinanden.

43-årige Stéphanie Surrugue glæder sig til, at hun i foråret 2021 flytter hjem til Danmark, efter at hun i flere år har boet i udlandet som DR’s internationale korrespondent.

- Efter mere end fem år i USA og Frankrig er det på tide at komme hjem og vende, synes jeg, siger Stéphanie Surrugue til BILLED-BLADET.

Flytningen betyder dog, at hun kommer til at få et langdistanceforhold med sin franske kæreste, Jean.

Må købe pendlerkort

I et interview med SE og HØR fortæller Stéphanie Surrugue, at hun og Jean fremover må blive pendlerkærester, og det bekræfter hun overfor BILLED-BLADET.

- I forhold til kærligheden, så må vi jo få os to pendlerkort til Air France, lyder det med et smil fra DR-korrespondenten.

Parret mødtes i sommeren 2020, og Stéphanie Surrugue ser ikke det store problem i, at de nu må rejse frem og tilbage med fly. Hun er vant til at rejse meget gennem sit arbejde.

Læs mere om: