Stilhed før stormen: Gift ved første blik-ekspert afslører nyt om sæsonen
Femte afsnit af DR-succesen ”Gift ved første blik” er netop rullet over fjernsynsskærmen, og det betyder, at deltagerne nu er over halvvejs i kærlighedseksperimentet.
I DR-podcasten af samme navn får det ekspert i programmet, Trine Hjorth Bønnerup, til at løfte sløret for, hvad seerne kan forvente af resten af sæsonen
– Det er sådan en lille status, jeg gør med mig selv. Lidt en følelse af stilhed før stormen. Der kommer nogle afsnit her i det kommende, hvor jeg kommer en del mere på banen, og hvor man også får set mere af mit arbejde, fortæller ”Gift ved første blik”-ekspert, Trine Hjorth Bønnerup, i podcasten.
I aftenens afsnit flytter parrene sammen, og ifølge Trine Hjorth Bønnerup, der er psykolog og parterapeut, er det med til at udfordre, presse og trykteste de nye relationer.
Det bringer naturligt hende som fagperson mere på banen til at guide og støtte de medvirkende på bedst mulig vis.
Ifølge Trine Hjorth Bønnerup har sæsonen derfor – indtil nu – været rimelig rolig, og det er stilhed før stormen, man som seer var vidne til i aftenens afsnit.
Du kan se ”Gift ved første blik” hver torsdag klokken 20:00 på DR og på DRTV.
Du kan lytte til hele podcasten her, hvor både Jeanette fra denne sæson samt Morten Stokholm fra sæson syv af "Gift ved første blik" medvirker.