Stjernen fra Theo & Den Magiske Talisman: Jeg glæder mig hver dag

Safina Coster-Waldau og Kian Lawson-Khalili
Allerede få dage inde i december er der allerede mange børn og andre julekalenderfans, der er kommet på fornavn med Theo fra DR’s julekalender ”Theo & Den Magiske Talisman”.
Han bliver spillet af 13-årige Kian Lawson-Khalili, og han er også én af de mange tusinde seere, der troligt følger med i julekalenderen.
- Jeg glæder mig hver dag, fortalte den unge julekalenderstjerne, da han var på besøg i Aftenshowet. I studiet havde han selskab af Theos morfar, som bliver spillet af Bjarne Henriksen, og han følger også det magiske decembereventyr.
Theo & Den Magiske Talisman hitter
Det er der rigtig mange andre danskere, der også gør, og julekalenderen er allerede blevet et hit hos seerne.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Ifølge de seneste målinger fra Kantar Gallup er afsnit et og to af julekalenderen de mest sete programmer i hele sidste uge.
Der var cirka 850.000, der så de to første afsnit. Målt på seere slår DR’s magiske julekalender indtil videre både de danske håndboldkvinder, der spiller EM i Frankrig og ”Tvillingerne og julemanden” på TV 2.
BILLED-BLADET bringer torsdag den13. december et interview med den unge julekalender-skuespiller.
Se flere billeder fra "Theo & Den Magiske Talisman" i galleriet herunder:


Safina Coster-Waldau og Kian Lawson-Khalili som Simone og Theo.


Benedikte Hansen som Karen, der er leder på Simones børnehjem.


Bjarne Henriksen som Theos morfar, Harald.


Jens Jacob Thychsen som Theos far, Thomas.


Maria Rossing som Theos mor, Helene.


Eva Klie Rubow som Theos lillesøster, Alma.


Max Tranberg som Theos klassekammerat, Mads Christian.


Peter Zandersen som sygeplejersken Bjørn.


Nicolas Bro som Træmanden.


Jens Andersen som Faunen i Thannanya.


Amanda Collin som Oraklet.