21. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Tager den med ro efter hjertestop: Snart kan man se Tobias Hansen på tv igen

Tobias Hansen
Tobias Hansen
Foto: Hanne Juul
Tobias Hansen kan snart ses på tv igen, for DR er på trapperne med en ny sæson af "Kender du typen?"

Det var noget af en chokbesked, som Tobias Hansens hustru mandag aften delte på DR-værtens Instagram. I teksten stod der, at han den 16. maj fik et hjertestop, men at han heldigvis har været og er i god behandling oven på den voldsomme oplevelse.

Tv-værten tager den nu med ro, fremgår det af meddelelsen. I næste uge kan man atter se ham på tv.

Tirsdag den 27. maj er der nemlig premiere på den nye sæson af ”Kender du typen?”

Programmerne er optaget lang tid i forvejen, og denne gang falder sæsonpremieren kort efter den rystende oplevelse, som har ramt tv-værten og hans familie.

I første afsnit i den nye sæson af "Kender du typen?" besøger Tobias Hansen og de to livsstilseksperter en kendt, der har sin egen infinity-pool i baghaven. Der er tale om et hjem i Varde på hele 400 kvadratmeter, som i øvrigt er fyldt med stærke kvinder.

Man kan se med på DR1 de kommende tirsdage fra klokken 20.00.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-21/DR-0851198.jpg
Tobias Hansen i "Kender du typen?"
Foto: Kim Næser/DR
Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Mere om: