21. sep. 2010
Af af Thomas Flindt

Thomas Blachman er tilbage i X Factor

Thomas Blachman
Thomas Blachman
Foto: Thomas Laursen
DR har i dag offentliggjort, at Thomas Blachman indtager det ene dommersæde til X Factor 2011.

- Jeg må indrømme, at får du mig op af stolen, så er det for at forlade lokalet.

- Jeg plejer at kaste op, når jeg hører det nummer.

Savner I også at høre Blachmans hårde og kontante kommentarer? Det kan vi nu alle sammen se frem til, for den meget ærlige dommer er tilbage i X Factor.

- Siden sidste gang X Factor har jeg af indlysende årsager været en del i kontakt med mig selv, da det nu engang er det, jeg lever af. Tiden er helt klart kommet til at igen at komme lidt ud i verden, og her er X Factor et program, der på mange måder kan noget enestående, siger Blachman i en pressemeddelelse.

Indtil videre har DR samlet to af de fire fra det gamle hold, der i tidernes morgen startede succesen. Ud over Blachman er Lise Rønne nemlig igen at finde i rollen som vært.

Og underholdningsdirektør Jan Lagermand Lundme er også glad for at have Blachman tilbage:

- Vi er meget glade for at have Blachman med igen. For mange mennesker er navnet Thomas Blachman synonymt med X Factor - både programmet og begrebet - og jeg fornemmer, at han vender tilbage til programmet i absolut topform.

Læs mere om: