13. dec. 2018
Af Christinna Braun

Thomas Skov overtager værtsrolle for Peter Møller

Thomas Skov Gaardsvig og Tina Müller
Thomas Skov Gaardsvig og Tina Müller
Foto: DR/ Agnete Schlichtkrull
TV-værten Thomas Skov Gaardsvig overtager til januar en af Peter Møllers værtsroller på DR1.

Den 32-årige Thomas Skov Gaardsvig har fået ny værtsrolle på DR1.

Sammen med TV-værten Tina Müller skal Thomas Skov Gaardsvig være vært på ”Sport 2018”, som er et show, der hylder de mange idrætsfolk i Danmark.

Thomas Skov Gaardsvig overtager fra Peter Møller

Thomas Skov Gaardsvig løfter værtsrollen efter Peter Møller, der har været vært på pris-showet de sidste mange år.

I TV-showet ”Sport 2018” bliver der uddelt 12 priser, der går til idrætsfolk, som har været med til at gøre 2018 til endnu et stort og mindeværdigt sportsår, skriver DR.

Sport og musik

Thomas Skov Gaardsvig og Tina Müller kan ikke kun byde velkommen til stjerner fra sportens verden.

En række musikalske stjerner lægger nemlig også vejen forbi ”Sport 2018”, og det tæller blandt andre TV-2 og Mads Langer.

TV-showet, som bliver sendt for 19. år i træk, sendes på DR1 lørdag den 5. januar kl. 21.00.

Læs mere om: