Thure Lindhardt glad for at være med i Broen

Foto: Martin Høien
Den 40-årige skuespiller er vild med sin rolle som Saga Noréns nye makker Henrik Sabroe i den dansk-svenske serie.

Thure Lindhardt har rollen som den danske kriminalkommissær Henrik Sabroe, der tilbyder at hjælpe sin svenske kollega med at efterforske et mord på en dansk kønsdebattør i Malmø.

Lindhardts karakter bærer på en stor hemmelighed, og det samme har skuespilleren gjort, siden optagelserne gik i gang i september sidste år.

– I forhold til ”Broen” er jeg rigtig god til at holde på hemmeligheder – både om at jeg skulle medvirke og om, hvem der er morderen. Det, synes jeg, er vildt sjovt og spændende. Jeg har ikke fortalt noget til nogen som helst, heller ikke min familie, fortæller Thure Lindhardt.

Holdt på hemmeligheden

Efter et års hemmelighedskræmmeri må skuepilleren endelig fortælle om sin rolle.

– Da jeg havde læst manuskriptet til seriens første to afsnit, syntes jeg bare, at det var vanvittigt godt skrevet. Og så er det en fantastisk og meget kompleks karakter med mange lag. Jeg er helt vild med den!, fastslår Lindhardt.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden