30. nov. 2014
Af af Liz Rørsig

Tidsrejsen: Hemmelige agenter i stedet for nisser

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-85201.jpg
Foto: Birger Storm
Den nye julekalender ”Tidsrejsen” på DR foregår ved juletid, er stjernebesat, men har hemmelige agenter i stedet for nisser.

Fra i morgen mandag den 1. december går det løs med DR1’s nye julekalender ”Tidsrejsen”, som er en drama-serie for hele familien. I stedet for julenisser er der tre hemmelige agenter, spillet af Stine Stengade, Kurt Ravn og Sigurd Holmen le Dous. De er på jagt efter den 14-årige Sofie (spilles af Bebiane Kreutzmann). Hendes forældre er skilt, og Sofies største ønske er at bringe dem sammen igen, så hun kan fejre juleaften, som de plejer.

Kurt Ravn spiller agent Grå, og han tøvede ikke med at være med i julekalenderen.

– Manuskriptet var spændende og gennemarbejdet, så det var en fryd at gå i gang med. Julekalenderen er for de lidt større børn og forældrene også, og selv om der ikke er så meget med nisser i, handler den om julen og juleaften, som kan give mange spørgsmål, når der er skilsmissebørn inde i billedet. Hvor skal man holde jul? Hos mor eller far? Det kan være et problem for mange – også for Sofie, som derfor vil rejse tilbage i tiden og ændre historiens gang, således at forældrene ikke bliver skilt, fortæller Kurt.

Læs mere om: