TILLYKKE: Adam Price fylder 50 år
Den 7. maj kan manuskriptforfatter og TV-vært Adam Price, der til efteråret bliver aktuel med dramaserien ”Herrens veje” på DR1, fejre sin 50-års fødselsdag.
Den succesrige manuskriptforfatter, restaurantejer og TV-kok er dog en travl herre, der næsten ikke har tid til at markere den runde dag.
Jeg har meget travlt
- Det er en meget travl tid på året, da vi er i gang med at lave sæsonafslutningen til den nye DR-serie, siger Adam Price til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Nu kan du se alle afsnit af "Spise med Price"
Festen bliver holdt senere
Adam Price afslører, at dagen skal fejres med familien og nogle få gode venner, og så venter der muligvis en større fest senere på året.
Det bliver dog, når der er lidt mere luft i kalenderen.
Brødrene har passion for madlavning
Adam Price er søn af skuespillerparret Birgitte Price og John Price.
Oprindeligt læste han jura på Københavns Universitet, men det har altså været manuskripter til satire- og dramaserier på TV, han har høstet størst succes på.
Desuden har han skrevet en mængde revytekster og sange til danske sommerrevyer, og i 1988 blev hans sang ”Tid til lidt kærlighed” nummer to ved Dansk Melodi Grand Prix.
Ud over dette har han sammen med storebroren James Price skrevet seks musicals, og brødrene deler en stor interesse for madlavning.
I 2008-2009 gik de sammen om DR-serien ”Spise med Price”, og i 2012 åbnede de restauranten Brdr. Price.
Vi ønsker stort tillykke.