28. jun. 2016
Af Lisbeth Grube

TILLYKKE: Dobbelt fødselsdag hos Arvingerne

Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen.
Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Både Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen, som spiller to af de fire søskende i DR-serien "Arvingerne", fejrer fødselsdag tirsdag.

Familiedramaet i "Arvingerne" foran de snurrende kameraer bliver tirsdag afbrudt af noget så hyggeligt som en dobbelt fødselsdag.

Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!

To af de fire arvinger fylder nemlig år den 28. juni. Skuespiller Carsten Bjørnlund, som spiller storebror Frederik, fylder 43 år, mens Marie Bach Hansen, der spiller lillesøster "Sunshine", fylder 31 år.

- Ja, er det ikke pudsigt, at de har fødselsdag samme dag, siger Karoline Leth, der er producer på "Arvingerne".

- Hovedforfatter Maya Ilsøe, instruktør Heidi Faisst og jeg har en manuskript-udviklings-samtale på de kommende afsnit med Marie om morgenen ved vores studier i TV Byen i Søborg. Vi har en tilsvarende manuskript-udviklings-samtale med Carsten på Fyn senere på dagen - og er derefter på settet, fortæller Karoline til BILLED-BLADET.

Holdet fejrer de to fødselarer

Holdet på "Arvingerne" har netop nu travlt med optagelserne af sæson tre, men produceren skal nok sørge for, at de to fødselarer bliver fejret behørigt.
- Måske der bliver tid til lidt kage, spår Karoline Leth.

LÆS MERE: Marie Bach Hansen om Signe: Fed udfordring

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke til Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen!

Læs mere om: