10. maj. 2018
Af Lisbeth Grube

TILLYKKE: Jacob Riising fylder 40 og fejres af familien

Jacob Riising.
Jacob Riising.
Foto: Lars H. Laursen
DR-værten Jacob Riising kan glæde sig til familiefrokost og gode bøffer med vennerne på sin fødselsdag torsdag.

Hver fredag står Jacob Riising i spidsen for TV-underholdningen med ”Hvem var det nu vi var?”, men torsdag kan den populære DR-vært holde fri og lade sig forkæle.

Jacob runder de 40 år og bliver fejret midt i foråret.

- Jeg har inviteret min kone, børn og forældre i Grøften i Tivoli og får så en flok drengevenner til bøf om aftenen, fortæller dagens glade fødselar til BILLED-BLADET.

Dermed bliver der fest og farver i selskab med blandt andre mor Riising, 76-årige Brita Riising, som i to sæsoner har været på TV-eventyr med Jacob.

I morgen, fredag, blænder Jacob Riising så op for en Melodi Grand Prix-special i ”Hvem var det nu vi var?” på DR1.

Gæsterne er Silas Holst, Thomas Evers Poulsen, Louise Wolff og Chief 1, og der bydes på nostalgiske gensyn og masser af musik.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med den runde fødselsdag!

Læs mere om: