3. jun. 2017
Af Lisbeth Grube

TILLYKKE: Johannes Langkilde fylder 40 år

Johannes Langkilde
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
DR-korrespondenten Johannes Langkilde fejrer sin runde fødselsdag i Washington lørdag den 3. juni.

Johannes Langkilde har fuldt blus på nyhedsdækningen som DR’s USA-korrespondent, men lørdag bliver der også tid til at fyre op under grillen. Nyhedsveteranen fylder nemlig flotte 40 år og bliver fejret af hustruen Sisse og børnene Andreas, 8, og Emilie, 6.

- Jeg fejrer dagen med vores amerikanske venner og min familie her i Washington. Det bliver en afslappet dag med grill på terrassen og børneleg i haven, fortæller Johannes til BILLED-BLADET.

Holder også fest på dansk grund

Efter fire spændende år i USA er det snart tid til at vende hjem til Danmark for dagens fødselar. Fra 1. juli bliver Johannes Langkilde gennemgående vært på TV Avisen kl. 21.30 ligesom kollegaen Kåre Quist, og Langkilde og familien flytter hjem i et hus i Hørsholm.

- Vi er hjemme i Danmark hen over sommeren, og så håber jeg, at jeg får anledning til at holde en fødselsdagsfest mere for vores danske venner, fortæller Johannes før den nært forestående hjemkost.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

Johannes Langkilde
Johannes Langkilde, hans kone Sisse og to børn, Emilie og Andreas
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Læs mere om: