Tina Müller: Sødt minde om mormor
Tina Müller har fået en ny tv-rolle som holdkaptajn i underholdningsprogrammet ”Hu Hej Vilde Dyr”, der vises fra lørdag den 1. maj 2021 på DR1. Her skal Tina Müller dyste i viden om dyr mod Kristian Gintberg, som er den anden holdkaptajn.
- Der er virkelig mange ting jeg ikke vidste om dyr - også fordi det ikke er noget, jeg er dykket ned i, fortæller Tina Müller til BILLED-BLADET.
Søde minder
- Jeg har haft hund i hele min barndom, men mit yndlingsdyr er en koalabjørn, fordi min mormor havde en bamse-koalabjørn siddende på ryggen af sin sofa. Hver gang jeg ser en koalabjørn, tænker jeg på hende, siger DR1-værten.
De to holdkaptajner har hver især en kendt gæst til at hjælpe, og Joakim Ingversen er vært i de i alt otte programmer af ”Hu Hej Vilde Dyr”.